Jeg hedder Søren Andersen og er født i Københavns Sydhavns-kvarter i 1952.
De seneste 15 år har jeg boet med min familie i Egebjerg Bykvarter i Ballerup.

Jeg elsker at fotografere, blandt andet fordi man kan fastholde et lille stykke tid.
Pludselig kan man kigge på et "hundrededel" af et sekund i lige så lang tid man har lyst.

Vi kender det alle. I hverdagen farer vi af sted og vi lægger ikke mærke til noget synderligt. Pludselig stopper vi op og ser en bunke.
På samme måde er det med fotografiet, her kan man fastholde nuet og derfor også opleve mange af detaljerne. Inspirationen henter jeg i naturen og den banale hverdag.


De sidste 10 år har jeg arbejdet med det digitale billede.
Igennem tilskæring, fokus, manipulation farvevalg, udtoning og meget andet skaber jeg helt nyt billede. Ikke det billede kameraet så, men det billede jeg opfattede og vil videregive.

Jeg laver også almindelige billeder fra bryllupper, fødselsdage, ferie o.m.a..