INVITATION TIL UDSTILLING I GALLERI NYBRO

Så har jeg fået lavet en udstilling med kun infrarøde billeder.

De fleste billeder er fra Sæby i Jylland og er alle taget med Panasonic Lumix GF 1, som er blevet ombygget i USA.
Infrarøde billeder er uberegnelige. Vi kan ikke se, hvad der kommer på billedet når vi trykker på kameraets udløser. De lysbølger, som det infrarøde kamera optager, ligger udenfor det vi kan se med det blotte øje.
Vi har med andre ord bevæget os ind i en anden verden/dimission og vi kan kun se denne verden igennem optagede billeder.

 Der er noget eventyrligt over disse billeder.  Nogle gange viser det endelige billede fantastiske skyformationer på himlen. Forårsbilleder kan komme til at ligne snelandskaber.
Negativet er rødt i forskellige nuancer – det skal fremkaldes for at kunne lave monocrome eller farvebilleder.

På udstillingen vil der hænge et ubehandlet negativ.

I udstillingsperioden, vil der være lotteri om nogle af billederne, samt mulighed for at købe andre af mine billeder til rimelige priser.
Billeder på udstillingen kan også købes under motto'et  "Kunst til alle" eller "Kunst for under en TUSSE". 
Det betyder, at man kan købe et af værker signeret og nummeret( der sælges kun 5 stk. af hver billeder) for 999 kr. i passepartout, men uden ramme.
Billederne er standard mål, så man kan sagtens finde en billeramme.

Udstillingen rummer 20 billeder i A3+ format – med passepartout og rammerne måler de 60 * 50 cm.
Alle billederne er printet på det fineste papir fra Pro Sihl Baryt papir 290g/satin og printet med originalblæk fra Canon, som giver 25 års garanti for lysægthed. Billederne er signeret og nummereret fra 1 til 5.

Man se nogle af billederne via dette link:
https://www.sdandersen.com/p621836431




 


Comments

No comments posted.
Loading...